Så er der serveret.

Her har jeg købt en halv lakseside hos fiskehandleren. Den er klargjort af fiskehandleren. Jeg skyller den og aftørrer med køkkenrulle, inden den lægges i ovnfastfad drysset med salt og peber med skindsiden op af. Sættes i en 180 grader opvarmet ovn i ca. 20- 25 minutter.

Laksen har været i ovnen i ca.20 min ved 180 grader.

Laksen tages ud af ovnen og skindet tages helt af.

Skindet er godt varmt og tages af med pinset eller 2 gafler.

Så er laksen klar til de frosne bær, helst syrlige. Jeg har brugt blåbær og hindbær , samt kværnet salt og peber ud over.Solbær og ribs er også super. Du kan også smøre med pesto. Køb et glas grøn pesto eller rød pesto. De kan købes i alle supermarkeder. Du kan også lave din egen af skyllet økologisk persille, mandler og hvidløg. Blend det til en grov masse og tilsæt revet tør ost ( parmesan, comt’e, eller emmenthaler) og salt.

Sæt laksen ind i ovnen igen og giv den ca. 10-15 minutter ved 180 grader. Laksen er herefter klar til, at blive serveret. Der er forskel på hvor tyk/høj en lakseside er, og det er lidt svært at vejlede i bagetid. En god indikator er, at laksen bliver mælkehvid i fiskekødet når den er færdig. Er du usikker på, om du kan udtørrer fisken, kan du give laksen kortere bagetid efter skindet er taget af.

Share: